BLÅMEJSEN OG SOLSORTEN opgave 3

 BLÅMEJSEN OG SOLSORTEN OPGAVE 3 

Vi har været i haven og på min biotop, hvor vi kunne konstateret at fuglemaden som vi hængte ud i sidste uge er blevet taget godt i mod. Vi har indtil videre observeret 2 fugle, blå mejsen og sol sorten. Jeg vil med min aktivitet give børn og unge viden og kompetencer om naturen, vil formidle den, så børn og unge tilegner sig naturfaglig tankegang. I følge Saljo (2003) og Kirsten Paludan (2000,2004) er sproget en vigtig læring når vi snakker naturfaglige begreber, pædagoger er sproglige rolle modeller.

Første lille aktivitet ..

3 børn fra 3 år til 14 år fik til opgave at tegne en blåmejse, forud for aktiviteten har vi været rundt på nettet og fundet vinterens fugle, særligt var de optaget af mejsen fordi vi have observeret den ved vores ophængte fuglefoder.   

Her kan man se de spiste foderkugler

Solsorten og blåmejsen ..

Hvert barn fik til opgave at finde så mange fax om solsorten og blåmejsen. Ligeledes fik de til opgave at stille hinanden spørgsmål.

Solsorten er en meget almindelig ynglefugl i Danmark, der kommer mange solsorte på træk nordfra, og nogle bliver i Danmark om vinteren. 

Får solsorten unger ..

Hvor lang tid ruger solsorten..

Hvor mange æg..

Hvor mange kuld unger..

                                                                                                                                                           

Blåmejsen er en af vores små mejser, den kendes især på, at vinger,

hale og isse er blå, kinderne er hvide med to sorte striber, en under kinderne og en gennem øjnene.

Ryggen er grøn, og undersiden af fuglen er gul. Blåmejser lever i små flokke.

Hvor mange kuld unger..

Hvor lang tid ruger blåmejsen..

Aldre..

Hvad vejer blåmejsen..

Er det en trækfugl eller standfugl..

                                                                                         

        SMTTMODEL..

Sammenhæng..

Målgruppen er børn og unge fra 11-14 år. Jeg har valgt at vi skal observere de fugle der spiser af vores fugle foder, jeg vil italesætte de fugle vi ser og sammen vil vi søge viden og studere dem i bøger og på nettet.

Målet..

Målet er at få kendskab til havens fugle, kan italesætte når vi sidder i køkkenet og ser de spiser af fuglemaden, give børnene naturvidenskabelige kompetencer, b.la observere, undesøge, stille spørgsmål, bruge udstyr/redskaber, kommunikere med fagord.(Ejby-Ernst&Stockholm (2020) s. 182-183,

Tegn..

At børn og unge oplever/observere at der er mange forskellige slags fugle, at de vil italesætte når de ser en fugl.

Tiltag..

Ved at de skulle tegne en tegning, gav det anledning til en snak om de faglige begreber så som næb-fjer-ben-skelet.

Evaulering..

En eller flere aktiviter som med fordel kan laves i alle aldre, stor interesse idet vi kun har fokuseret på to fugle, den kan hen af vejen udvides, en aktivitet vi kan snakke om hverdag. Der bliver kigget og observeret fugle når vi køre i vores bus.

Jeg vil øve mig i at stille produktive spørgsmål som," hvad synes du, den ligner" "hvorfor tror du, at den flyver væk." (Ejby-Ernst & Stockholm (2020) s. 197-200,

En god ide med en fuglebog, finde navne på fugle.

Vi kan med fordel udvide aktiviteten med at lytte til fuglenes kald og sang.

Jeg har valgt at det skulle være fugle, fordi jeg ikke selv har den store viden inden for dette felt. Det er vigtig at vi som pædagoger formidler den naturfaglige viden, jo mere viden og interesse pædagogen har, jo større interesse og nysgerrighed hos børn og unge. Idet pædagogen dykker ned i detaljer og beskriver med begreber vil det vække en interesse for at se fuglen på en anden og mere interesant måde. Ejby-Ernst & Stockholm (2020) s. 132,