PLANTEHOLDS OPGAVE

Hvad skal et frø bruge for at spirer..

Som udgangspunk må det vigtigste være vand, vandet bliver optaget gennem frø skallen.

Ilt: et frø spirer ikke hvis det ikke får ilt.

Varme: gerne fra solens stråler.

Jord: god og nærende.

Lys: nogle frø fortrækker lys, andre bliver hæmmet af det.

Mine spirer processer.

1: jeg har indkøbt en såbakke med låg, den fungere lidt som et drivhus.

2: Placere frøene jævnt i jorden, dæk jorden til, læg låget på.

3: vigtig at holde jorden fugtig, vand ofte.

4: sæt såbakken lyst, mine frø er placeret i vindueskarmen.

5: vigtigt at man fjerner låget når frøene begynder at spirer.

6: når planterne begynder at spirer og er store nok, er det tid til udtynding.

FRØ FRA KØLESKAB 

jeg har plantet en skive tomat, ved siden almindelige tomat frø, jeg vil i det videre forløb sammenligne de 2 metoder

jeg har plantet en squash skive 

I min have har jeg gladiolus, jeg har ikke gravet dem op i år, kunne se at de bar frø kapsler, jeg håber de kan spirer.

En lille spire er på vej, så det lykkes at få gladiolus til at spire.

Mit forsøg med en kastanje..

Her har jeg plantet citron kerner 

Blomster karse, som er spiselig, så flot at pynte salat skålen med.

Der er efterhånden sket meget med de frø jeg såede. Nogle er klar til udtynding, mit lille forsøg med en skive tomat og tørrede tomat frø lykkes, de tørrede frø spirede først, de er længst i processen. 

Spirings processen foregår i min vindueskam.

solsikken og græskarkerne 

Mit forsøg med kastanie ser ikke ud til spiring endnu, håber på en lille spiring. Har læst at den helst skulle lægge på køl vinteren over, da vil den spirer til foråret.

Fakta om hestekastanie

• Hestekastanie blev indført i Danmark 1721
• Hestekastanie findes overalt i Danmark, mest som prydtræ i parker og langs veje
• Hestekastanie kan blive cirka 30 meter højt

• Kastaniesæbe
  Hvis du knuser kastanier, kan du lave en tyk pasta, som er en udmærket sæbe. Den opløser fedt og olie, og kan både bruges til at vaske hænder og hår med og til pletrensning. I gamle dage lavede man alle mulige slags vaskemiddel af kastanier. Kastaniernes sæbevirkning skyldes et stof, der hedder saponin.

• 
  
•  
  
  Det går stærkt nu, klar til udtyndning.
• 
  
• 
  
• 
  
• 
  
• 
  
• 
  
• 
  

 Dyreholdsopgave D - E 

Jeg vil først lige skrive at jeg er overrasket over hvor hurtigt mine vandrende pinde er vokset på de 3 uger. Jeg troede ikke jeg sådan ville få et forhold til dem, men jeg må indrømme at jeg hver morgen lige er over og sige godmorgen til dem, og lige får talt at de er der alle 6 pinde.

Jeg var overrasket over at en uge efter jeg havde modtaget pindende havde en af pindene allerede smidt deres ”skal”, men den må jo have været klar på et hudskifte og jeg kan ikke finde nogen steder hvor der står hvor gammel de skal være.

Har læst at vandrende pinde ikke bliver mere end 6 mdr. gammel, men at de formerer sig i et væk i de 6 mdr. Det er derfor vigtigt at få skiftet sandet i bunden så man får alle æg smidt ud for ellers ender det med ret mange pinde til sidst.

Hvis en vandrende pind skulle være så uheldig at den mister et ben så vil den overleve da der vil gro et nyt ud i forbindelse med næste hudskifte.

Beskriv hvordan i vil formidle udviklingen i dyreholdet og bruger/borgergruppens læringsudbytte?

·         Jeg vil først og fremmest formidle udviklingen af dyreholdet ved at tag billeder og skrive på min blok.

·         Jeg vil i min formidling af udviklingen finde ud af om børnene har fået noget viden om vandrende pinde, beskriver hvordan de ser ud, hvad de spiser og hvor de kommer fra.

·         Jeg vil også dagligt have en dialog med børnene om hvad der er sket siden vi har fået pindende.

·         Jeg vil i arbejdssituationer arbejde med pindende, men også i løbet af dagen tage dialogen op(spontanitet) hvor nuancerede naturfagsbegreber anvendes.

·         I perioden hvor jeg har dyreholdet vil jeg være opmærksom på om børnene selv tager initiativ til at kigge/snakke om pindende og være opmærksom på om der rører sig noget i form af leg enten ude eller inde.

Hvordan stilladserer læreprocessen?

(Piktogrammer, iagttagelsesark, bestemmelsesark, vendespil, modeller mm.)

Stilladsering handler om at man understøtter barnet til at nå målet, løse et problem eller færdiggøre en opgave som barnet ikke ville være i stand til uden støtte. Det undersøges i form af dialog med børnene omkring hvad de ved om vandrende pinde. Jeg skal kunne improviserer af børnenes viden/svar og skal kunne bygge vider på det.

·         Læreprocessen skal understøttes som forløbet skrider frem i form af billeder af pindende, små og store. (katolog viden)

·         Anatomiske (mund ben) Dialog med børnene hvad mener børnene

·         Tage billeder af de forskellige forvandlingsprocesser for at skabe sammenhæng i børnenes hverdag.

·         Forskellige opgaver til børnene, fx skiftes til at tage billeder og gøre rent i burdet.

·         Vendespil i form af billeder fra processen

·         Det er vigtigt at man i forhold til læringsrum får placeret sig rigtigt. Når man går foran så er det vigtigt at man tager initiativet og er engageret i aktiviteten. (Edlev 2019, s. 68)

·         Når man går ved siden af er det vigtigt at man er inspireret og understøtter barnet i selv at have medindflydelse og tager initiativet, i forhold til aktiviteten. (Edlev 2019, s. 69)

·         Når man går bagved er det i vid udstrækning barnet der tager ejerskab i aktiviteten, som giver spontanitet og lyst til at involverer sig. (Edlev 2019, s. 69)

 

Perspektivering

Hvilken ny viden fik du selv gennem arbejdet med dyreholdet?

Jeg valgte natur og udeliv fordi jeg gerne ville være bedre til at holde dyr og få mere viden om dem, det er træls altid at være den der ikke kan holde de dyr børnene finder eller at skulle gå når de kommer løbende med fx en regneorm i hånden! Jeg kan så fortælle at jeg aldrig selv havde troede at jeg skulle nå så langt til at det er mig der holder de dyr som børnene kommer med, og det griner mine kollegaer meget af. Må indrømme at det er dejligt befriende og jeg ville ønske at jeg havde taget mig sammen for lang tid siden, men bedre sent end aldrig ;0)

Jeg havde aldrig forestillet mig at jeg skulle have vandrende pinde som kæledyr, men må indrømme at jeg faktisk syndes det er hyggeligt.

Jeg kan kun sige at alt omkring vandrende pinde er nyt viden for mig da jeg kun havde hørt navnet på dem og set et billede af dem.

Hvilken etiske spørgsmål giver dyreholder mulighed for at arbejde pædagogisk med?

Det er vigtigt at man sætter sig ordentligt ind i hvad det kræver at holde i mit tilfælde vandrende pinde. det er vigtigt at man får gjort ordentligt rent i buret 1 gang i måneden, både så man få æggene væk så man lige pludselig ikke står med en masse pinde og så for at det er rent så pindende ikke får mider og dør. 

Etikken er også at få fortalt børnene hvordan man opfører sig sammen med dyrene, så de ikke smider dem når de holder dem og ikke bare løber rundt og ryster buret. Det er også vigtigt i forhold til mad og drikke, og at jeg tager pindende med hjem torsdag når jeg går på weekend så de også bliver passet i weekenden. 

Hvilke perspektiver tænker i jeres dyrehold har (almen dannelse, den åbne skole?)

I forhold til almen dannelse håber jeg på at børnene får en positiv indflydelse på dyreholdet og hvordan man agerer sammen med dyr. At børnene i gennem arbejdet får en grundlæggende viden om hvordan man passer og behandler pindende og hvor man skaffer deres mad. 

Det er vigtigt at skabe en erfaring i hvordan det er at holde dyr. Der er ikke nogen af vores børn der har, eller har haft kæledyr i hjemmet ud over hunde og katte. Så det at buret skal rengøres og man skal ud i naturen og finde mad, samt det at børnene selv danner sig erfaring i dyreholdet gør at de måske slipper fri for den frygt nogen af vores børn har til mange dyr. 

Hvilken gode oplevelser gav dyreholdet anledning til?

Det har givet rigtig mange gode oplevelser for mig at have mit dyrehold på skolen. Jeg har fået masser af gode/sjove samtaler sammen med børnene omkring pindende. 

Det at se hvordan børnene har grint og haft lyst til at deltage i de forskellige opgave og samtaler omkring pindende er guld vær. 

Det bedste der er sket for mig er at jeg er blevet så meget bedre til at røre ved de forskellige dyr vi støder på i naturen. Det har altid været et kæmpe problem og mest af alt pinligt at jeg har været den der har vendt mig om eller sågar nogen gange er løbet skrigende væk når børnene er kommet med et dyr i hånden.

Så man må sige at både børnene og jeg har fået nogen rigtige gode oplevelser sammen med vores nye kæledyr, og jeg har lovet dem at når jeg er færdig med natur og udeliv at vi beholder pindende i klassen. (Det er lidt sjovt da jeg til at starte med sagde at med det samme jeg var færdig så røg de klamme pinde ud.. haha) 

 

DYREHOLD OPGAVE C D OG E

10. Beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen af dyreholdet og i tiden efter... (konkrete ideer). 

Mit mål med aktiviteten er at give børn og unge indblik i mit dyrehold (den afrikanske kæmpesnegl).

1. aktivitet.. Jeg har introduceret kæmpesneglen,(som ikke er kæmpe endnu) for min målgruppe, børn og unge fra mit job. Vi har set en film på youtube, (kopier link) https://www.youtube.com/watch?v=S-plJBGyBdk&t=125s. om sneglene, de var optaget af det og viste interesse, dog var der en af de unge der synes den var temmelig ulækker. Efterfølgende viste jeg dem kassen hvor sneglene skulle bo, jeg havde på forhånd anskaffet de ting vi skulle bruge, så som jord, kasse, gren og urtepotte. De fik lov til at holde dem, og sætte dem ned i deres bo, dog med hansker..

Vi har efterfølgende tegne sneglene, og undersøgt, brugt de naturfaglige begreber, og arbejdet med sneglens anatomi (fod, skal, åndehul, langt og kort følehorn. Jeg har gjort brug af de produktive spørgsmål, de produktive spørgsmål er med til at få øje på detaljer “hvordan ser den ud“ har den en mund“spørgsmålene er med til at børn og unge vil være observerende og undersøgende.(Ejby-Ernst@Stokholm 2015, s 197)

Næste aktivitet vil være vejning og måling af sneglene..

Mine mål med aktiviteterne er..

1. At kunne observere, være nysgerrig, få øje på bestemte ting, der kategorisere sneglene.

2. Kommunikere og bruge de naturfaglige begreber

3. At forudsige og beskrive hvad man tror der vil ske.

4. At undersøge sneglen, vende og dreje, bruge udstyr og redskaber

5. At eksperimentere og gennemføre en systematisk undersøgelse

6. At kategorisere, se forskelle og ligheder.

12. Beskriv pædagogens rolle: I forhold til anskaffelse (indkøb / indsamling), daglig pasning og evt. bortskaffelse (forventninger, ansvar, død mv.) 

Den primær rolle i forhold til mit dyrehold er pædagogen, det er pædagogens rolle at anskaffe de materialer der skal bruges til dyreholdet, det er ligeledes pædagogen der har ansvar for dyrene, foder, rengøring. Jeg vil arbejde hen imod at børn og de unge primære bliver de daglige passere, dog tager jeg dem med hjem i de dage hvor jeg ikke er på job.

Dokumentation og formidling 

13. Beskriv hvordan du vil formidle udviklingen i dyreholdet og bruger/borgergruppens læringsudbytte? 

Udviklingen skal dokumenteres via billeder, film, 

14. Hvordan stilladsere læreprocessen? (piktogrammer, iagttagelsesark, bestemmelsesark, vendespil, modeller mm.)

Læreprocessen stilladseres ved hjælp af billeder, information, en film, en tur i randers regnskov, hvor de kan se og opleve kæmpesneglen. Børn og de unge har tegnet, undersøgt, målt og vejet.

15. Hvilken ny viden fik du selv gennem arbejdet med dyreholdet?

Jeg fik indblik i sneglens adfær, hvilken kost, leveforhold, indretning af terrarie, hvad er vigtig, for at de får de optimale forhold. Sneglenes anatomi uden på og inden i. Hvilke plante materiale der er indholdsrig i forhold til nærings udbytte.

16. Hvilke etiske spørgsmål giver dyreholdet mulighed for at arbejde pædagogisk med?

Har tænkt og overvejet nøje hvilke dyr der var etisk forsvarligt, da min målgruppe er børn og unge med særlige behov.

Jeg håber med de valgte dyr at være med til at formidle en større nysgerrighed og ikke en mindst en ansvarsfølelse over for sneglene.

Har endnu ikke tænkt over hvad jeg gør af sneglene bagefter. Måske beholder vi dem på jobbet. Håber læringsprocessen kan udvikle sig. Har stillet mig selv nogle spørgsmål. Er det etisk korrekt at indføre og bestille dyr som fx er forbudt at holde i privat regi, da de kan gøre voldsom skade på naturen og er produktiv i formerings processen.??

Er det etisk korrekt at jeg bortskaffer dem efter projektet, og hvordan gør jeg det?

17. Hvilke perspektiver tænker du dyrehold har (almen dannelse, den åbne skole…?

Almen dannelse, ansvar, interesse for det natur faglige.

18. Hvilke gode oplevelser gav dyreholdet anledning til?

Gode overvejelser og oplevelser, meget interesant at observere dem, hvad spiser de først? Er der livretter?

Udviklingen, observer og betragte.

 Dyrholds opgave c 

Dyreholdsopgave c

Anskaffelse af vandrende pinde

Jeg har efter flere overvejelser valgt at holde vandrende pinde fordi jeg arbejder på et specialcenter hvor mit dyrehold kan give børnene roen, fordi det er dyr der bevæger sig langsomt i burdet. Det er godt for vores børn da de nemt køre op over hurtige bevægelser

Min dyreholds aktivitet startede inden jeg fik anskaffet mig de vandrendepindende. Jeg har sammen med børnene snakket rigtig meget om dem. Vi har søgt viden på nettet, snakket om hvad de spiser og hvordan deres terrarium skal se ud.

Vi skal se film og billeder af vandrende pinde

·         Vi har med vendespil fundet navne til vores nye venner

·         Været i naturen og finde efeu og brombærblade

·         Lavt en plan over hvem der passer vores venner de forskellige dage.

 

Smttemodel

Sammenhæng:

Jeg har lavet aktiviteten omkring mit dyrehold for at børnene skal få et sammenhold omkring insekterne, holde dem og være ansvarsbevist

Mål:

·          At børnene får en viden om vandrende pinde

·         At børnene tør holde en vandrende pine

·         At børnene er nysgerrig og interesseret i de vandrende pinde

 Tiltag:

Vi skal spille vendespil hvor der står forskellige navne på kortene, det er ørnene selv der har valgt navnene. De første 6 stik vi får er navnene på vores nye venner. Bagefter skal vi ud i naturen og finde efeu og brombærblade, det skal vi gøre hver uge så de vandrende pinde altid har friske blade.

Tegn:

Jeg vil kunne se at jeg er på vej imod mine mål ved at børnene viser interesse, bliver spørgende og nysgerrig og selv opsøger de vandrende pinde

Evaluering:

Jeg vil dokumenterer med billeder børnenes deltagelse i aktiviteten.  

Kompetancemålet: Den studerende kan skabe rammer for, lede og udvikle pædagogisk forløb med et naturvidenskabeligt, udgangspunkt og med fokus på børn, unge og voksnes naturoplevelser, naturforståelse med uderum som læringmiljø.

Jeg vil afprøve aktiviteten med mine specialbørn i alderen 8-10 år

Den kataloge viden benytter jeg i at jeg har vist børnene billeder og videoer af vandrende pinde. Grunden til at jeg starter med at vise billeder og film, er for at vække børnenes opmærksomhed, erfaring og nysgerrighed. Det er også der at de lærer nogen af de faglige begreber. (Ejbye-Ernst & Stokholm. 2015. s. 60)

Den dialogiske viden vil jeg observerer i mellem børnene, efter vi har set billeder og film. Det er vigtigt at jeg her stiller spørgsmål og lytter til børnene så vi får en dialog i gang og skaber masser af viden. (Ejbye-Ernst & Stokholm. 2015. s. 60)

Den kropslige viden kommer i spil når vi skal spille vendespil på gulvet i klassen, og skal ud i naturen og finde efu og brombærblade. (Ejbye-Ernst & Stokholm. 2015. s. 61)

K4 OPGAVE HÆNGENDE HAVER UNDER UDARBEJDELSE

HÆNGENDE HAVER

 Min k4 opgave er inspireret af Idas indlæg om hængende haver, en aktivitet jeg vil lave på mit arbejde med de unge mennesker. Vi skal lave en masse krydderurter, hænge dem i vinduerene i køkkenet, så vi både kan dufte og rører og smage. 

Uge 10 - OPGAVE C - Christina

 Uge 10 OPGAVE C

10. Beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen af dyreholdet og i tiden efter... (konkrete ideer). 

Mit pædagogisk forløb er Melbillelarverne flytter ind. 

Drejbog for forløbet 

1. Vi ser filmen, skal man spise insekter og snegle for klimaet. (Film 2 | Skal man spise insekter og snegle for klimaet? | GoCook by Coop - YouTube
2.  Eleverne får lov at stille underne spørgsmål og fortælle egene viden og det at spise insekter eller har de erfaring med at bruge dyr til madding til egne kæledyr. 
3. Jeg har indkøbt melbillelarver, eleverne får lov at røre, se og snakke om melbillelarverne i små grupper, efter det snakker vi på klassen og finder ud af hvad vi har set og gjort. 
4. Vi prøver at tegne melbillelarverne og sætte navne på de forskellige dele af larven og børnestaver det. 
5. Eleverne skal være med til at lade melbillelarverne ind i deres nye hjem og vi snakker om hvad de æder og drikker - hvordan de skal passe - hvem der skal gøre hvad osv. Eleverne skal have lov at være med bestemmende i hvem der skal gøre hvad om det fx er duksen eller der skal laves en ny liste eller kun dem der har lyst osv. 
6.  Vi skal snakke om hvem æder melbillelaverne for at vende tilbage til filmen vi startede med. 
7. Vi skal fodre fugle på fuglebrættet og holde øje med det 
8. Vi skal bage protein knækbrød med melbillelarvemel. 

En didaktisk model: 

En undersøgende og eksperimenterende lærings tilgang

C.Auning og I.Guldager 2013

11. Afprøv dine pædagogiske aktiviteter. Husk at sammentænke aktiviteterne med dit mål.

"Kompetencemål: Den studerende kan skabe rammer for, lede og udvikle pædagogiske forløb med et naturvidenskabeligt udgangspunkt og med fokus på børn, unge og voksnes naturoplevelser, naturforståelse med uderummet som læringsmiljø. "(BEK nr 277 af 06/03/2014. retsinformatiort.dk)

Jeg vil afprøve aktiviteten med elever i alderen 5 -7 år, det vil sige  0 årgang i en almen folkeskole i natur og teknologi.  

" Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og teknik, som har værdi i det daglige liv. "

Mit pædagogisk forløb:

Katelog viden: 

Jeg har valgt at starte med at vise eleverne en film, da den forhåbentligt vil vække elevernes nysgerrighed omkring dyr, vi normalt ikke spiser.  

Dialogisk viden: 

Jeg spørg indtil filmen og flere af eleverne, laver kast op lyde og vil ikke spise melbillelarver, snegle eller myrer.  En af eleverne spørg ind til om vi kan spise, melbillelarver sådan rigtigt i virkeligheden ikke kun på film. 

Eleverne gætter på hvilket dyr der skal flytte ind, de gætter på snegle og derefter melbillelarver. Da vi er nået frem til at det er melbillelarver der flytter ind - spørg jeg ind til hvad vi kender til melbillelarver i forvejen.  Det gør jeg for at bygge stilads til den viden eleverne har i forvejen, så eleverne kan få bygget oven på egne viden. (Ejbye 2020 s. 37) 

Denne viden og læring er en peronlig viden, da læring og viden er det eleven finder vigtigt i den pågældende proces.  

Hvad er elevernes forforståelse for melbillelaverne flere elever siger de ikke har ben - nogle siger at de bliver spist af en geggo de har der hjemme - en siger de er orange og røde. Efter vi har snakket om det, henter jeg melbillelarverne og eleverne får lov at undersøge, røre og snakke i små grupper om melbillelarverne.  

 

Kropslig viden:

Eleverne bliver delt op i grupper af to og to, for at fremdriver samspillet i gruppen  - da målgruppen, kan have svært ved at holde samspillet i gang, hvis de bliver for mange. (Elfström, 2012 s. 37)

For at eleverne får en undrings tilgang til melbillelarver, øver jeg mig  i at stille produktives spørgsmål.

Her finder eleverne ud af at melbillelarven faktisk har 6 ben, den er lys brun, dens skelet er uden på, den smider ham ( dens jakke, som en elev siger) , det er en larve ikke en orm, den kilder når den går på hånden, det er meget forskelligt om eleverne kan lide at holde og røre dem, eleverne kan drille dem der ikke kan lide at røre ved dem - Legitim perifer deltagelse er helt ok.

For mig har det været vigtigt at kalde melbillelarverne ved deres rigtigt navn, en af eleverne kom til at kalde dem melbollelarver.   😂 

Her ses at eleverne har forskellige indstilling til melbillelarverne, tør de røre eller ikke. 

Derfor har jeg taget en ske med, da jeg heller ikke selv var vild med at røre ved dem i starten. 

Her undersøges og snakkes der om melbillelarverne

Her stiller jeg, produktives spørgsmål.  

Her holdes melbillelarven 

Efter at eleverne har set , rørt og snakket om melbillelarver, viser jeg eleverne hvordan de skal bo, når de er ved os. 

Jeg forklare hvordan melbillelarvens cyklus er (katalog viden), ved at fremlægge og vise dette billede her under.  

Eleverne får lov at hælde mad og melbillelarverne i deres nye terrarie. 

Her kommes mad i. ( kropslig viden) 

Her flytter melbillelarverne ind. 

 Dagen efter dette forløb, fandt eleverne en melbillelarve uden for i vores lille skov i et formuldet træ som er knyttet til skolen, de var vildt stolte og nu holder vi også øje med den. 

Som vi kan se i filmen er den mørkere ende de melbillelarver, vi har købt og vi er blevet enige om at det må være fordi den melbillelarver der er fundet på vores legeplads har levet af det træ, den ligger på. 

 

12. Beskriv pædagogens rolle: I forhold til anskaffelse (indkøb / indsamling), daglig pasning og evt. bortskaffelse (forventninger, ansvar, død mv.) 

Min rolle overordnet set er at få indkøbt melbillelaverne, reol, net, mad,  og søge viden omkring etablereren af teariet  - ydermere skal jeg finde viden om hvordan jeg afliver dyret, da vi skal bruge det til mad. Stille remedier til rådighed, som er lup, ske, bakker osv. 

Men den rolle jeg skal påtage mig og jeg  bedst kan lide er at bygge min faglige viden og forståelse sammen med elevernes, bidrage med nye ord og begreber, tydeliggøre detaljer, stille underne spørgsmål , osv. det vil sige guide og gøre eleverne nysgerrig på melbillelaverne og reflektere over egene læring. ( Ejbye-Ernst s. 106) 

Min rolle er også at lytte til hvad der optager eleverne, så jeg senere i forløbet/processen kan skabe flere muligheder for at eleverne kan udforske / søge viden ud fra deres egene interesser og lærings stradegier.  (Derfor vil jeg også planlægge, en dag hvor vi skal ud i vores lille skov og prøve at finde melbillelarver, da jeg i mine observationer bemærker at flere elever snakker om hvor melbillelarverne rent faktisk lever og at eleverne finder en melbillelarve i vores egen lille skov. (se logbog uge 11) 

Jeg har fundet opskriver på knækbrød / pizza som vi skal bage og  prøve at smage.  

Litteraturliste: 

Ejbye-Ernst, N. Stokholm,D (2020) Natur og udeliv, uderummet i pædagogisk praksis. Hans Reitzels

Film 2 | Skal man spise insekter og snegle for klimaet? | GoCook by Coop - YouTube

090708_natur_teknik_12.pdf

BEK nr 277 af 06/03/2014. retsinformatiort.dk